Balloner til fødselsdag
Hip hip hurra, hip hip hurra! Hvad enten det er babys første fødselsdag, der er lige om hjørnet, eller om det er dig selv – eller en ven, veninde eller familiemedlem – der fylder år, så er enhver fødselsdagsfejring en mulighed for at feste, klæde sig pænt på, pynte op og hygge sig i godt selskab med folk, man har sig kært. Netop det med pynten er noget, vi hos Festgear.dk går særligt meget op i, for vi ved, at en flot og festlig udsmykning til fødselsdagen er noget af det, som er med til at sætte prikken over i’et. Derfor tilbyder vi et væld af forskellige balloner til din fødselsdagsfest.
Populære balloner
Balloner vinder frem i popularitet blandt de festeglade danskere. Vi er sikre på, at det skyldes, at de er sjove og alsidige og kan kombineres og bruges på et væld af forskellige måder. Lad dig ikke begrænse, du kan kombinere ballonerne med blomster, flag og alverden anden pynt, som passer til anledningen.
Bogstavsballoner og talballoner
Bogstavsballoner og talballonerne er særligt populære på de sociale medier såsom Instagram og Facebook, hvor festglade gæster glædeligt poserer med store smil under de sjove balloner. Med bogstavsballonerne har du mulighed for at slippe kreativiteten løs, og du kan kombinere bogstavsballonerne, som du ønsker og skrive alt fra ”hip hip hurra!” og ”tillykke!” og til, hvad du ellers kan finde på. Bogstavsballonerne findes fra a – z, og her er det altså kun fantasien, der sætter grænserne. Ligeledes kan man vælge de populære talballoner, som indikerer fødselarens nye alder. Disse er særligt populære til barnets første fødselsdag, til når familiens teenager runder de 18 år og til de runde fødselsdage såsom 20, 30, 40, 50 og så videre. Men hold dig ikke tilbage – hvis du vil invitere vennerne til 26-års fødselsdag, så fungerer ballonerne altså også hertil!
Balloner med farve
Hvis du kender fødselarens yndlingsfarve, er det et hit at lave farvetema til fødselsdagen. Ballonerne findes i alverdens farver, og hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, så kan du med fordel vælge balloner, som er beregnet til helium. Helium er en gasart, som indeholder mindre molekyler, og det er dette, som gør ballonerne i stand til at svæve.
Gennemsigtige balloner med konfetti
I sortimentet finder du også store gennemsigtige balloner med konfetti i. De er populære til alt fra barnedåb til fødselsdag, og har et festligt og eksklusivt udtryk. Men lad dig ikke begrænse her, for ligesom de farvede balloner, har du mulighed for at kombinere disse med helium – eller du kan vælge at klistre eller binde ballonerne sammen til en fin ranke af balloner, så de erstatter den traditionelle flagranke med flag.
Kun fantasien sætter grænser
Kun fantasien sætter grænser når det kommer til balloner til fødselsdage, både hvad angår farver, faconer, mønstre og mængde. Fødselsdagsfejringer er derfor en oplagt muligt til at slippe fantasien løs, uanset om det er dig selv du skal fejre, eller om du skal overraske en ven.